Pumptrack

Hvad er en pumptrack?
Det er en cykelbane med pukler, der gør, at du kan pumpe fart i cyklen istedet for at træde i pedalerne. Farten kommer ved, at du reducerer vægten på hjulene, når de kører op ad bakke og øger vægten på hjulene, når de kører ned ad bakke. Dvs. du bøjer/strækker armene og benene på det rette tidspunkt.

Pumpe fart i cyklen

Hvilken cykel er bedst?
En pumptrack kan benyttes med alle typer cykler, men jo lettere og mere kontant cyklen er, des lettere er det at pumpe fart i cyklen. En BMX cykel på ca. 7 kg er optimal at benytte, hvor en mountainbike med fuld affjedring, store hjul og bløde dæk er sværere at pumpe fart med, men alle cykler kan i princippet bruges. Så brug endelig den cykel du nu har.

Du kan relativ nemt optimere din cykel til at køre pumptrack. Du skal bare pumpe dækkene godt, sætte sadlen helt ned samt låse evt. affjedring. Ligeledes bør du fjerne løse dele som cykelkurv, hængelås, løse skærme og andre løsdele. En cykel med fodbremse er ikke ideel til pumptrack, da bremsen godt kan drille, når du pumper. Se video for pumpeteknik.

Hvilken cykel er bedst til Pumptrack

Kan man bruge andet end cykler?
Ja, du kan faktisk bruge alt med to hjul eller flere: Løbehjul, rulleskøjter og skateboard. Her kan du også virkelig pumpe fart på ved at bøje og strække benene på det rette tidspunkt. Mono-cykel giver ikke mening mht. at pumpe og trehjulede køretøjer eller cykel med støttehjul giver ikke mening mht. den motoriske udvikling. Til gengæld er en løbecykel fantastisk. Børn på løbecykler får stort udbytte af pumptracken og det er en stor fordel at starte de mindre børn op på løbecykel.

Kan en træbane holde til løbehjul?
Vi har valgt at fremstille vores baner i bæredygtige materialer og møder derfor spørgsmålet: ”Kan en træbane holde til løbehjul?” Ja, det kan den i et vis omfang, men hvis banen bruges primært til løbehjul og skateboard, anbefaler vi vores skater PLUS 15 m, der er specielt udviklet til de små hårde hjul.

Hvilke forudsætninger kræver det at køre pumptrack?
Du skal kunne holde balancen på et fladt underlag, før du begynder på pumptrack. Kører du på pedalcykel, bør du kunne stå op og cykle, føren du begynder at køre pump track. Det fantastiske ved en pump track er således, at den kan bruges af alle mellem 2 og 70 år. Det er en super god familieaktivitet, og samme bane giver sjov og udfordring til alle, uanset alder og niveau.

Løbehjul på Pumptrack

Pumptrack som samlingspunkt
Da børn på alle aldre og alle niveauer kan køre pumptrack, er det et godt samlingspunkt. Der er som regel kun et barn (eller få børn), der kan være aktiv ad gangen.Til gengæld får børnene meget ud af at kigge på hinanden og snakke med hinanden, når de står i køen. På den måde er der hele tiden en vekselvirkning mellem at være fysisk aktiv og være social.

Optimal placering af pumptrack
For at banen kan benyttes hele året rundt, skal den helst stå på fast underlag. Så hvis man har et stykke ledigt asfalt eller fliser, kan man lynhurtigt få sat en Pumptrack op. Det er super godt at placere pumptracken i nærheden af andre aktiviteter, som multibane osv. så børnene kan se hinanden, selv om de laver noget forskelligt.

Man skal være opmærksom på alle former for trafik og færden ifvb. med pumptrack. Der må ikke være en masse tværtrafik umiddelbart før og efter banen, og der skal være frit udsyn i begge ender, så der ikke sker sammenstød. Der skal desuden være et fald-rum hele vejen rundt om banen. Dvs. her må der ikke genstande, som man kan slå sig på.

Pumptrack som samlingspunkt

Motorisk udvikling
At køre pumptrack er god balancetræning. Derudover giver puklerne en bevægelse, som gør, at man træner vestibulærsansen. Jo mere fart du ønsker, des mere præcis skal du være i koordineringen af dine bevægelser. Når du hopper, gælder det også om at kunne dosere kræfterne, så du hverken hopper for langt eller for kort.

Motorisk udvikling

Teknisk træningsværktøj med undervisningsvideoer og masser af progression
Vores pumptrack er et effektivt værktøj til at lære grundteknikkerne: Pump, hop og manual. Vi har udviklet et levelsystem med videoer, der viser 25 forskellige færdigheder og kombinationer af grundteknikkerne.

Derudover har vi produceret undervisningsvideoer, der viser en trinvis opbygning af hver af de tre grundteknikker. Der vises øvelser både på pumptrack samt på fladt underlag.

Følelsen af at mestre noget
På pumptracken er udvikslingskurven stejl, og man får således hurtigt oplevelsen af at mestre noget. Der er hele tiden noget nyt, som du kan lære. I golf er det bedste at lave hole-in-one. På pumptrack får du følelsen af hole-in-one hver gang du lander et hop helt ”clean” eller sætter en manual perfekt.

tekniske-traeningsvaerktoejer-baghjul-paa-pumptrack

Håndtering af risiko
Motorikeksperter siger, at det ikke er hensigtsmæssigt at pakke børn ind i vat og bomuld igennem hele deres opvækst. Børn skal lære at håndtere risiko fra de er helt små. På pumptracken får børnene konstant trænet risikohåndtering, da de skal forholde sig til elementer som fart og afsæt, koncentration og træthed, samt om banen er tør og ren, eller om den kan være lidt glat og kræver ekstra forsigtighed.

Vores mest populære pumptrack
Basis PLUS 15 m er banen vi har solgt flest af. Fire pukler er nok til at pumpe fart i cyklen, og med det justerbare table hop, kan sværhedsgraden let tilpasses. Har I mange dygtige ryttere, anbefaler vi vores basis PLUS 20 m, som sikrer, at der ikke er nogen, der løber tør for udfordring.

Håndtering af risiko paa Pumptrack
Få en enkel og billig hjemmeside lavet af Dit Online Visitkort